Fosfor spiller en afgørende rolle for dyrenes vækst. Fosforunderskud i foder kan føre til rikets og pica hos unge dyr, osteomalaci hos voksne dyr, nedsat ægeskalkvalitet hos fjerkræ, unormale æstruscyklusser og infertilitet hos kvæg og andet kvæg samt nedsat mælkeproduktion hos mælkekøer. Undersøgelser har vist, at fosfor spiller en positiv rolle for dyrenes vækst og udvikling, herunder knogle- og tændvækst, næringsstofmetabolisme, energioverførsel og -lagring samt sammensætning af nucleinsyrer. Imidlertid kan forkert anvendelse af fosfor også medføre skadevirkninger såsom unormal calcium- og fosformetabolisme, algeblomstring og røde tidevand.
I øjeblikket er de primære fosfater, der anvendes i foder til husdyr i Danmark, dikalciumfosfat (DCP) og calciumdihydrogenfosfat (MCP). DCP er let opløseligt i vand, og udnyttelsen af fosfor hos kvæg og fjerkræ er lav (<60 %). MCP har en høj vandopløselighed (20 %), men prisen er typisk 1,5–2 gange højere end for DCP. Dikalciumfosfat (MDCP) er en eutektisk kombination af MCP og DCP med et samlet fosforindhold på 21 %. Det anvendes bredt i Europa og Amerika, men er stadig i udbredelsesfasen i vores land.
Ud fra den nuværende anvendelse af foderfosfater i Europa, Amerika og Kina fremgår det, at dikalciumfosfat (MDCP, 21 % P) har tydelige fordele i forhold til fosforudnyttelse, besparelse af fosforressourcer, miljøbeskyttelse og økonomiske fordele, takket være dets høje samlede fosfor- og vandopløselige fosforindhold. Det bliver gradvist det foretrukne valg for foderfosfater.
EN
